torsdag den 20. november 2014

Herbivorous Hyggepande :)





Her forleden kom jeg hjem fra en virkelig kold, grå og trist dag og havde virkelig brug for noget lækkert og velsmagende til at varme mig med. Denne gryde med alt godt fra køkkenet var et alletiders eksempel på hvordan en god gang hverdagsmad kærligt kan vække mig til live igen :)


Det smukke ved denne opskrift er, at man ligesom med f.eks. wok, kan bruge lige de ting man har på hånden og i køleskabet. Både ingredienser og krydderier kan erstattes, og det faktisk ende op som en helt anden ret ! :)

Opskriften brødføder 3 mennesker med glubende appetit, eller 4 mennesker med normale spisevaner.
Min kæreste og jeg er kun to, men vi spiste godt til og fik panden udryddet i løbet af to dage.

200 g macaroni


4 gulerødder

150 g rosenkål


1 dåse kikærter


5 store fed hvidløg


1 dåse hakkede tomater


1 lille håndfuld soy4you


1 spsk. ketchup


3-4 spsk tomatpuré (men brugte øko beauvais, så den er lidt mindre tyk og kraftfuld ift. puré på dåse) 


1 terning buillon


Krydderier: salt, peber, paprika, chili, sukker, hvidløgspulver, oregano og salvie.



Sæt macaronien til at koge. Imens det koger, skrælles og skæres der gulerødder, der vaskes rosenkål som skæres i halve og der pilles hvidløg. 



Så varmer du en pande op på middel varme og der tilføjes en smule olie. Her presser du 3 af hvidløgene og lader dem syde i panden mens du tilføjer gulerødder, kikærter og rosenkål. Strø en smule sukker (ca. 1 tsk) på panden og lad det hele stege lidt. 


Så tilføjes der hakkede tomater til panden, samt buillon og godt med krydderier. Pres de resterende hvidløg i tomatsaucen. Ketchup og tomatpuré tilføjes også. Vent lidt til smagen har fordelt sig og smag til. 


Herefter skal soy4you i. Lad soy4you'en suge til sig af tomatsaucen. Når det har suget, vender du macaronien (den burde være færdig efterhånden) i panden. Smag til igen og krydr eventuelt efter.

Til hyggepanden lavede jeg en opbagt "oste"-sovs. Jeg lavede en sovs af soyamælk, margarine og mel (pas på med mængden af mælk - det er bedst med en tyk og cremet konsistens). 

Tilføjede buillon, godt med salt, peber og en knivspids sukker. Da sovsen næsten var færdig, tilføjede jeg en masse gærflager for at få lidt ostesmag - done deal ! :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar